Kloakteknisk ordbog med fagtermer og definitioner

Advarselsbånd –  Bånd, hvis formål er at advare om, at der under det er en ledning.

Aeration –  Iltbeluftning; når spildevand beluftes, fremmes mikroorganismernes nedbrydning af organisk materiale/-stoffer (græsk aer: luft).

Aerob (udtales ærob) –  Miljø, hvor der er ilt til stede. Kan også betyde iltkrævende. I et biologisk filter og i en beluftningstank har man en aerob kultur.

Aerob slamstabilisering –  Slam fra spildevandsrensning mineraliseres under tilførsel af ilt, dvs. omdannes til uorganiske stoffer. Dette sker ved hjælp af organismer, der kræver luft (ilt) eller i hvert fald ikke ødelægges i luft.

Aerosol (partikeltåge/dråbesky) –  I kloakarbejdernes arbejdsmiljø dannes aerosoler over spildevand, der strømmer, eller på steder hvor spildevandet beluftes.

Afdækning –  Plade, flise eller andet, hvis formål er at give mekanisk beskyttelse af en ledning under den.

Afløbsanlæg –  Et afløbssystem fortrinsvis på privat grund til bortledning og mekanisk rensning af husspildevand fra installationsgenstande.

Afløbsinstallation –  Ved ejendommens afløbsinstallation forstås den del af afløbssystemet, som er beliggende i bygninger med tilhørende grund. Afløbsinstallationer omfatter alt fra håndvaske, gulvafløb og toiletter, til nedløbsrør, brønde, nedgravede rør m.m.

Afløbskoefficient, φ –  En faktor, der afhænger af terrænbefæstelsen, og som regnvandsmængden pr. tidsenhed skal ganges med for at angive den strøm, der kan påregnes ført til afløbsledningerne. Kan altså enten løbe til en overfladebrønd elle sive igennem fuger i belægningen. (Ved en afløbskoefficient på f.eks. 0,6 løber 60 % til overfladebrønden, og 40 % siver ned).

Afløbsstrøm, q –  Er den vandmængde, der pr. tidsenhed løber igennem en ledningsstrækning. Angives normalt i liter pr. sek. (l/s.). Kan dog angives i l/min. eller m³/døgn.

Afløbssystem –  Er en fællesbetegnelse for afløbsinstallation, stikledning og hovedafløbssystem m.v.

Afløbsvand –  Er en fællesbetegnelse for regn-, spilde- og drænvand.

Afskærende ledning –  Ledning, der afskærer spildevand fra at løbe direkte ud i recipienten.

AIDS –  Smitsom virussygdom, der hovedsageligt overføres ved seksuel kontakt. AIDS-virus findes i smittede menneskers afføring, men efter, hvad man ved i dag, er der ikke fare for, at kloakarbejdere kan blive smittet. Der er dog en risiko ved stik fra kanyler, som man ofte finder i kloakker.

Aktiveret slamanlæg –  Biologisk renseanlæg, hvor spildevandet sammen med såkaldt aktiveret slam luftes stærkt. Det aktive slam består af bakterier og andre encellede mikroorganismer, som nedbryder spildevandets organiske forbindelser under forbrug af ilt. Det aktive slam skilles fra det rensede spildevand og føres tilbage i anlægget til genanvendelse i rensemetoden. Det ‘aktive’ eller ‘aktiverede’ slam bruges altså som arbejdsstof.

Algicid –  Stof til bekæmpelse af alger.

Alment vandforsyningsanlæg –  Vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme.

Ammoniak –  (NH₃), luftart, som er meget letopløselig i vand. Ved nedbrydning af kvælstofholdige organiske stoffer, f.eks. protein, kan der dannes ammoniak. Afhængig af pH-forholdene kan ammoniak blive giftig for fisk. Dette sker ved voksende pH-værdier (stærkt basisk).

Ammoniakkvælstof –  Den form som kvælstof findes på, NH₃, inden det iltes til nitrat, NO₃. Se også Nitrifikation.

Ammoniumsalte –  Salte indeholdende ammonium (NH₄+), f.eks. salmiak, som er ammoniumklorid (NH₄Cl).

Anaerob (udtales an-ærob) –  Miljø, hvori der hverken er fri eller kemisk bundet ilt som kan udnyttes. Kan også betyde ikke-iltkrævende. Ikke indeholdende ilt. Visse bakterier trives kun uden ilt, og visse kemiske processer foregår kun uden eller med meget lidt ilt. I en rådnetank har man en anaerob kultur.

Anlæg –  Cotangens til en flades hældningsvinkel (retningsafvigelse fra vandret plan). Forholdet mellem en skrånings vandrette og lodrette mål. Anlægget angives som en brøk eller et enkelt tal.

Anoxisk –  Miljø, hvori der ikke er fri ilt til stede, men kemisk bundet ilt (nitrat). Den kemisk bundne ilt kan udnyttes af visse mikroorganismer. Udtrykket som er af nyere dato skal ses i sammenhæng med bl.a. ordet anaerob. Specielt ved biologisk fjernelse af phosphat og nitrat opereres der med alle 3 tilstande.

Arealer –  Veje og befæstede eller ubefæstede pladser.

Avanceret rensning –  Her menes normalt metoder til rensning af overflade- og spildevand, hvorved vandet får en renhed svarende til råvand i vandforsyningen. Af metoder kan nævnes omvendt osmose, ultrafiltrering, ionbytning, destillation og filtrering gennem aktivt kul.

Bagspalte –  Mellemrummet mellem bunden af muffen og den yderste plane ende af spidsenden på to samlede rør.

Bakterier –  Mikroskopiske, primitive, encellede organismer, som i almindelighed regnes til planterne. En talrig gruppe encellede organismer, der i størrelse varierer mellem 1/1000 og 1/10 mm. Blandt bakterierne findes alle de forrådnelsesbakterier og andre, som holder naturens kredsløb i gang. En række af bakterierne er sygdomsfremkaldende.

Banket –  Vandret del af tværsnittet i siden af en udgravning.

Banket –  Skrå del af en brøndbund. Skal have et fald på 175 – 400 ‰.

Basen –  Sideordnet betegnelse for omgivelserne.

Basismål –  De for et rør eller et tætningselement teoretiske (tilstræbte) mål (dimensioner).

Bassinanlæg –  Renseanlæg bestående af åbne bassiner med lav vanddybde, hvori foregår en bundfældning og en vis grad af biologisk rensning. Ikke så gode i frostperioder.

Bæreevne i jord –  Maksimalt tilladelig belastning på et rør under givne belastnings- og understøtningsforhold.

Bærelag –  Del af belægning, hvis primære funktion er at give belægningen den ønskede bæreevne.

Befæstelse –  Lagdelt system af naturligt forekommende eller særligt behandlede materialer udlagt på enten råjordsoverflade eller tilfyldning i ledningsgrav i vej. Befæstelsen kan eventuelt bestå af kun et lag (f.eks. dybdeasfalt).

Befæstet areal –  Areal, hvis befæstelse mindst indeholder et bærelag.

Begrænsende faktor –  At et næringssalt er en begrænsende faktor for planternes vækst betyder, at næringssaltet hæmmer væksten, men at det er til stede i en sådan mængde, at plantevæksten øges og falder i takt med næringssaltmængden.

Begrænset kontrol –  Kontrol, hvis hyppighed og omfang er reduceret. Kvaliteten af de kontrollerede dele af et arbejde kan derfor ikke med sikkerhed tages som et udtryk for kvaliteten af arbejdet som helhed. Konstateres for dårlig kvalitet, skal kontrolhyppigheden øges for det pågældende kontrolområde.

Begrænset kontrol (DS 475) –  Sideordnet betegnelse for stikprøvevis kontrol.

Bekendtgørelser –  Regler, der med hjemmel i en lov (vedtaget af folketinget og stadfæstet af dronningen) udstedes af en minister. Bekendtgørelser er bindende og offentliggøres i lovtidene.

Belægning –  Alle lagene i en befæstelse, der ligger over bundsikringslaget eller direkte på enten råjordsoverflade eller tilfyldning i ledningsgrav i vej, når bundsikringslag ikke forefindes.

Beluftning –  Tilledning af luft (med fri ilt) til den aerobe proces i et biologisk rensningsanlæg. I et biologisk filter bliver spildevandet luftet ved at over- eller nedrisle mellem filtrets dele. I et aktivslamanlæg beluftes spildevandet enten fra overfladen ved forskellige metoder, f.eks. luftindpiskning, eller fra bunden med luftindblæsning gennem diffusor.

Beskyttelsesrør –  Rør, som yder ekstra sikkerhed for ledningen eller for transportatet.

BI5 –  Fem-døgns biokemisk iltforbrug. Det antal milligram ilt per liter, som en vandprøves mikroorganismer forbruger i en femdøgns periode til biokemisk iltning af det organiske stof i vandet. BI5 er et udtryk for mængden af organisk stof, som kan omsættes ved naturlige aerobe processer.

Bioabsorption –  Biologisk absorption finder sted i visse biologiske rensningsanlæg. I et biologisk filter absorberes det organiske stof i en biohinde eller film, der sidder på filtrets dele (sten, plastmåtter eller plastkugler).

Biocid –  Stof til bekæmpelse af levende organismer i almindelighed.

Biologisk filter –  Biologisk rensningsmetode, hvor en fastsiddende mikroflora – filterhuden – bringes i kontakt med spildevandet og dernæst nedbryder de organiske forbindelser i dette under forbrug af ilt.

Biologisk rensning –  Nedbrydningen af de organiske bestanddele (forureningen) i spildevand gennem mikroorganismers stofskifte og under forbrug af ilt. Der er den forskel mellem mikroorganismer (bakterier, svampe, encellede dyr) og større dyr, at mikroorganismerne omsætter stofferne mere fuldstændigt. De forvandler så at sige det uappetitlige til noget appetitligt

.Biologisk sandfilteranlæg –  Spildevandsrensningsanlæg, hvor spildevandet ledes gennem et jordlegeme. Jordbakterierne nedbryder spildevandets organiske stof. I et vist omfang sker der også en denitrifikation. Fosfor tilbageholdes i varierende grad afhængig af jordens fosforbindingsevne.

Biologisk slam –  Overskudsslam fra aktiveret slamanlæg – består mest af mikroorganismer – er meget forskellig fra primærslam (råslam), der mest består af stof.

Blød bund –  Naturlig forekomst med ringe bæreevne-, sætnings- eller stabilitetsegenskaber.

BOD –  Biochemical Oxygen Demand. Engelsk betegnelse for BI5.

Bortledningselement –  Den del af drænsystemet, der opsamler drænvandet fra konstruktioner; jordbygværker, arealer og fører det til afløbsinstallationen.

Brønd –  Fællesbetegnelse for rense- og inspektionsbrønde, nedgangsbrønde, prøveudtagningsbrønde, nedløbsbrønde m.v. Brønde består normalt af en brøndbund, hvis dimension kan angives ved dimensionerne på de ledninger, der tilsluttes eller føres gennem brønden, dernæst af et opføringsrør, hvis dimension angives ved det eller de indvendige lysningsmål, samt et dæksel eller en rist, hvis dimension angives ved det eller de indvendige lysningsmål.

Bundbredde –  Bredden af en ledningsgrav målt i niveau med underkant af udjævningslag, dog underkant af ledning, hvis der ikke er udjævningslag

.Bundfældningstank –  Se forklarings- og efterklaringstank.

Bundsikringslag –  Lag i en befæstelse mellem råjordsoverflade og bærelag eller mellem tilfyldning i ledningsgrav i vej og bærelag. Det udføres af frostsikkert materiale, normalt sand eller grus, men også andre kornede materialer kan anvendes.

Bundslamvolumen –  Den del af det mekaniske rensningsanlægs volumen, der er reserveret til opbevaring af slam efter bundfældning (bundslam) og indtil tømning af det mekaniske rensningsanlæg.

Bygværk –  Er en fællesbetegnelse for bygninger, tunneler, kanaler, støttemure o. lign.

Cellegummi –  Gummi med luftfyldte celler, hvor de enkelte celler ikke er forbundne med hinanden.

Cirkulære –  Rundskrivelse, skrivelse, der er henvendt til flere om samme sag, som regel fra et ministerium til underordnede myndigheder, f.eks. fra miljøministeriet til amtsråd og kommunalbestyrelser. Her gives ofte instruktioner på de praktiske fremgangsmåder i behandlingen lovtekster og bekendtgørelser praktisk skal forstås.

Cirkulære rør –  Rør med udvendigt og indvendigt cirkulært cylindrisk tværsnit.

COD –  Chemical Oxygen Demand. Mål for indholdet af organisk stof i vand. Målingen foretages ved at ilte det organiske stof i en prøve med enten kaliumpermanganat eller kaliumdikromat. Målingen giver andre oplysninger om spildevandets iltforbrug end BI5. Uden nærmere forklaring refererer COD til brug af dikromat

.Colibakterier –  Stor gruppe almindeligt forekommende tarmbakterier. Undersøgelse for colibakterier er et vigtigt led i den hygiejniske bedømmelse af vand. Man skelner mellem de colibakterier, der kan dyrkes ved 37 °C og Escherichia coli, som også kan dyrkes ved 44 °C og anses som indikatorbakterie for patogene tarmbakterier (græsk: colon = Tyktarm), stammende fra fækalforurening (se fæces).

DDT –  Diklor-difenyl-triklorætan, en kraftig insektgift.

Deformation –  En formforandring af et tætningselement fremkaldt af en ydre belastning.

Dekantere –  Hælde væske fra bundfald.

Denitrifikation –  Bakteriel omdannelse af nitrat, NO₃-, til kvælstofilter eller frit kvælstof, NO ,NO₂– henholdsvis N₂, normalt under iltfrie forhold og under samtidig iltning af organisk stof. Bakterierne kaldes denitrificerende bakterier, og disse er i stand til at tage ilten fra, dvs. reducere nitrat, hvorved kvælstof frigøres. Den modsatte proces, nitrifikation, er iltkrævende.

Detergenter –  Syntetiske vaskemidler bestående af et tensid (afspændingsmiddel) og et eller flere hjælpestoffer, f.eks. fosfat, sulfat, perbarat.

Diarre –  Kloakarbejderen er udsat for stor risiko for at få diarre, der skyldes kontakt med spildevand og slam (f.eks. på grund af aerosoler). Der er ingen grund til at lave yderligere undersøgelser af, om der forekommer diarre blandt kloakarbejdere. Indsatsen må ålene handle om at hindre kontakt med spildevand.

Dimension –  Den indvendige diameter af en cirkulær komponent eller længde og bredde af en rektangulær komponent.

Direkte fældning –  Bundfældning af fosfor ved spildevandsrensning, hvor kemikalier tilsættes direkte ved eller efter mekanisk rensning. Biologisk rensning udelades, og man taler da om mekaniskkemisk rensning.

Dispersion –  Fin opslæmning. Dispergeret: Opslemmet.

Drænsystemet –  Et drænsystem består normalt af 3 elementer:

1. omgivelserne (basen)
2. filterelementet
3. bortledningselementet.

Drænsystemet afsluttes ved vandets afledning i nedløbsbrønde og pumpebrønde eller i et regnvandssystems nedgangsbrønde eller undtagelsesvis til faskiner.

Drænvand –  Grundvand og nedsivet overfladevand, der er ledet ind i et bortledningselement, f.eks. et drænrør.

E.coli –  Escherichia coli. Varmblods bakterie, der findes i tarmfloraen hos mennesker og dyr. Tilstedeværelsen af E.coli i vand er tegn på fæcal forurening (se fæces).

Efterklaringstank –  Kaldes også sekundærtank. Beholder, hvori det rensede spildevand skilles fra det ved rensningen dannede slam (som er forskelligt fra det slam, der fældes i forklaringstanken).

Elastomert materiale –  Et makromolekylært materiale, som efter en deformation hurtigt og omtrentligt genvinder sin oprindelige form.

Emission –  Udledning fra en stofkilde, f.eks. en producerende virksomhed. Må ikke forveksles med immission (se dette).

Emschertank –  Et mekanisk rensningsanlæg med skrå spjæld, der kan tilbageholde urenhederne; opkaldt efter den tyske ingeniør Dr. Emscher. (Trixtanke er opbygget efter Emscherbrøndssystemet)

Endotoxiner –  Visse bakterier afgiver giftige stoffer, når de dør, selvom de var ufarlige som levende. Disse gifte kaldes endotoxiner.

Energilinie –  Den linie der angiver den samlede bevægelsesenergi i en vandstrøm langs en ledningsstrækning. I afløbsinstallationer ses der normalt bort fra hastighedsenergien. Derfor er energilinjen og tryklinjen sammenfaldende. I gravitationsledninger ligger energilinjen i det strømmende vands overflade. I trykledninger ligger energilinjen i højde med opstemningshøjden.

Enkelt forsyningsanlæg –  Anlæg, der forsyner én til to husstande, eventuelt med tilhørende erhverv. Typiske eksempler er landbrugsejendomme og landhuse med egen indvinding.

Enkelt vandforsyningsanlæg –  Forsyner én ejendom med vand.

Enkeltmodstande –  Den modstand, som en retningsændring, reduktion, grenrør eller lign. forårsager, nedsætter vandhastigheden og betegnes som en enkeltmodstand

.Enskornet materiale –  Materiale med lavt uensformighedstal, normalt mindre end 2.

Enzym –  Stof, som fremmer en biokemisk reaktion uden selv at blive forbrugt ved processen. I alle levende organismer deltager enzymer i ethvert led af stofskifteprocessen. Den nødvendige mængde af et enzym er altid meget lille i forhold til de stofmængder, som det hjælper med til at omsætte.

Eutrofiering (‘Tilgroning’) –  Stærkt øget vækst af alger og planter som følge af tilførsel af næringssalte. En eutrofieret sø er bl.a. kendetegnet ved en høj organisk stofproduktion, et højt indhold af næringssalte og en fauna, som er domineret af en eller få planktonarter. Eutrofieringstilstanden er et stadium i enhver søs udvikling, men på grund af menneskets aktiviteter (f.eks. spildevandsudledning, jordbehandling etc.) er mange søers normale udvikling blevet fremskyndet stærkt inden for de sidste 50 år. Betegnelsen kan også anvendes på vandløb. Eutrofiering kan forhindres.

Faldhøjde –  Er længden af den lodrette projektion af en ledningsstrækning.

Faskine –  Stenbrønd eller stenfyldt rende, der er dækket med jord, fliser eller lignende, og hvorigennem vand fra jordoverflader kan samle sig og derfra sive ned i jorden. Se også nedsivning. Ordet benyttes også om konstruktioner bestående af pælerækker med risfletning. Tjener til sikring af vandløbs bred og skråning. (Fasces = risknippe).

Fæces –  Menneskers og dyrs afføring, (fækalier).

Fældning af fosfor –  Tilførsel af kemikalier (aluminiumsulfat, ferriklorid m.v.) til spildevand, hvorved opløste fosforsalte omdannes til uopløselige fosforbindelser, som fælder ud og kan fjernes fra vandet.

Fældning af næringssalte –  Kunstig udfældning af opløste phosforsalte fra spildevandet ved tilsætning af kemikalier såsom aluminiumsulfat, ferriklorid og læsket kalk.

Fælles vandforsyningsanlæg –  Et vandforsyningsanlæg, der forsyner flere ejendomme med vand til husholdnings- eller erhvervsformål. Benævnelsen anvendes ofte for anlæg, der forsyner 3 – 9 husstande (ikke – almene anlæg).

Fællessystem –  Kloakeringsprincip, hvor regn-, dræn- og spildevand transporteres i fællesledning (enstrenget) frem til renseanlæg eller recipient.

Filter –  Vedrørende spildevandsrensning: Plast- eller stenfilter (søjle), som spildevandet passerer igennem. Biologisk filter. Vedrørende vandforsyning: Det perforerede stykke i en boring, hvor grundvandet kan trænge ind i boringen. Omgives ofte af en gruskastning. Benyttes også som betegnelse for sandfilter til vandrensning.

Filterelement –  Den del af drænsystemet, der transporterer vandet fra omgivelserne til bortledningselementet og hindrer uønsket materialetransport.

Fjernveje –  Veje, som forbinder byer og landsdele med hinanden.

Fleksibel samling –  En samling der muliggør aksiale forskydninger (sideværts forskydning af spidsende i muffe) og vinkeldrejning mellem de rørender, der samles.

Fleksible rør –  Rør, hvis stivhed SR er væsentlig mindre end omkringfyldningsmaterialets konsolideringsmodul.

Flokkulering –  Som rensningsmetode bruges flokkulering til at fjerne meget små forurenende partikler fra vand. Partiklerne er så små, at de ikke lader sig bundfælde selv ved forlænget bundfældning. Partiklerne kaldes kolloider. Flokkulering vil sige dannelse af flokke, fremtvinges ved at vandet f.eks. pH justeres således, at de tilstedeværende metalioner bringes på en opløselig form, hvorved de udfældes. Kolloiderne optages i disse udfældede hydroxid-flokke. Findes der ikke tilstrækkelig med metalioner i vandet, tilsættes trivalente metalioner, som AL+++ og FE+++ og pH justeres. Derefter tilsættes overfladeaktive stoffer, der får flokkene til at samle sig således, at de kan udskilles  enten ved bundfældning eller ved flotation.

Flotation – betyder egentlig ‘flydning’ –  Et renseprincip, der består i, at opslemmet materiale ved hjælp af små luftbobler tvinges til at stige op til en væskeoverflade, hvorfra det så kan fjernes ved afskumning. Staffer med rumvægt mindre end] vil naturligvis flotere frivilligt.

Flydeslamvolumen –  Den del af det mekaniske rensningsanlægs volumen, der er reserveret i til opbevaring af flydeslam efter udskillelse og indtil tømning af det mekaniske rensningsanlæg.

Flydestoffer –  Stoffer af forskellig sammensætning, som danner et uæstetisk lag på vandoverfladen.

Fordelingsarrangement –  Bygværk imellem mekanisk rensningsanlæg og sivedræn, hvori det tilledte vand fra det mekaniske rensningsanlæg fordeles ligeligt til alle sivedræn.

Fordelingsveje –  Veje, som forbinder de enkelte områder inden for bydelene med hinanden og med bydelscenteret. Derudover giver de forbindelser til byens primærveje.

Foring, indvendig –  Indvendig forstærkning eller tætning af rørledning med eller uden ændring af diameteren.

Foringsrør –  Rør, som sikrer passage gennem jorden til en ledning.

Forklaringstank –  Også kaldet primærtank: Beholder, hvor spildevandets hastighed nedsættes så meget, at næsten alle faste, organiske partikler, bl.a. fæces, bundfældes. Gennemsnitlig opholdstid: 1/2–2 timer.

Forskydningsspænding –  Den spænding (friktion) der opstår ved bevægelsen af det strømmede vand mod den stillestående rørvæg.

Forudsat spildevandsstrøm qS,f –  Den vandstrøm, der tilføres afløbsinstallationen fra en installationsgenstand, et gulv afløb eller lignende under forudsætning af normal anvendelse.

Forudsat spildevandsstrøm qs,f –  Den vandstrøm der, under forudsætning af normal anvendelse, tilføres afløbsinstallationen fra en installationsgenstand, et gulvafløb eller lign.

Forureningsgrad –  Se ‘saprobiesystem’.

Fosfor –  Fosfor er et grundstof, der er nødvendigt for alle levende organismer. Indgår i mange af organismens stoffer, f.eks. knoglevæv, nukleinsyre, adenosintrifosfat, som er et nødvendigt led i energiomsætningen etc. I husspildevand findes fosforforbindelser i toiletaffald og i vaskemidler. Har betydning som næringssalt ved eutrofiering af søer. Kan fjernes ved kemisk rensning.

Fosforfjernelse –  Se ‘kemisk fældning’. En delvis fosforfjernelse kan dog også finde sted som en biologisk proces.

Fotosyntese –  Den opbygning af organisk stof under medvirken af kuldioxid, vand og sollys, som foregår i alle grønne planter. Bladgrønt, kaldet klorofyl, er også nødvendig for processen.

Fraktion –  Den del af et materiale, hvis kom ligger mellem to nærmere angivne kornstørrelse.

Friktionsjord –  Jord uden udpræget sammenhæng mellem partiklerne (sand, grus mv.).

Fyldningsforhold, f –  For en stående ledning defineres fyldningsforholdet som den del af ledningstværsnittet, der er vandfyldt. Vandstrømmen forudsættes at fordele sig i en cylinderring langs rørets inderside.

Gas –  Brændbar luftart til anvendelse i husholdning og erhverv.

Gæring –  Delvis mikrobiel nedbrydning af organisk stof. Det er en anaerob proces.

Gennemfald –  Den del af et materiale, hvis kom passerer en given sigte.

Gennempressede rør –  Rør, som er placeret i deres endelige position ved at blive presset igennem jorden, dvs. uden åben udgravning.

Glidesamling –  En kompressionssamling, hvor tætningsringen er eller bliver anbragt i sin endelige position på rørets spidsende eller i rørets muffe og forbliver her under samtidig deformation, når rørene samles.

Glødetab –  Et mål for indhold af organisk stof. For spildevand angives det normalt i mg/liter, for slam normalt som g/kg tørstof.

Graderet (gradueret) materiale –  Materiale med uensformighedstal normalt større end 2 og mindre end 5

.Gradient –  Ændringen i grundvandets trykniveau pr. længdeenhed i strømretningen.

Gråt spildevand –  Husspildevand uden toiletspildevand.

Gravbredde –  Bredden af en udgravning målt i niveauet med røroverside.

Gravdybde –  Den vertikale afstand fra terræn (overside af evt. befæstelse) til underbund (evt. grundforstærkning).

Graveprofil –  Tværsnit af en grav, der angiver dybder, bredder, anlæg og banketter.

Gravitationsledninger –  Ledninger, hvor transporten alene sker ved hjælp af tyngdekraften.

Grube –  Del af en ledningsgrav, der er bredere og/eller dybere end den tilstødende grav, eller en kort grav uden sammenhæng med en ledningsgrav. Som eksempler kan nævnes startgrube, modtagegrube, grube ved prøvegravning, splejsehul eller anden arbejdsgrube til samling af en ledning. En beskeden udvidelse af graven, fordi ledningsanlægget fylder mere ved en samling, regnes ikke som en grube.

Grundforstærkning –  Forstærkning af underbunden med henblik på at undgå bæreevne-, sætnings- eller stabilitetsproblemer. Udskiftning af ikke bæredygtige lag under en rørledning.

Grundvand –  En hydraulisk betegnelse for jordens porevand. Vand i jord, hvor trykniveauet (porevandstrykket) mindst er lig med atmosfæretrykket. Vand fra nedbør, der er sivet gennem de øvre jordlag og derefter befinder sig i et jordlag med vandfyldte porer ovenover eller mellem vandstandsende lag, f.eks. ler. Grundvand har et meget lavt indhold af organiske stoffer, men et højere indhold af salte end overfladevand. Det kan forurenes gennem nedsivning. Størstedelen af Danmarks vandforsyning er grundvand. Grundvandet strømmer langsomt til havet og/eller søer og vandløb.

Grundvandsmagasin –  Permeabelt jordlag, hvor alle porer er fyldt med vand.Grundvandsspejl –  Det niveau, hvor grundvandets trykniveau (porevandstrykket) er lig med atmosfæretrykket.

GT- rør –  Rør udført efter DS 400.3.1 enten som cirkulære mufferør – GTM – eller som falsrør med fod – GTF.

GTF og GTM –  Se GT – rør.

Gulvafløb –  Installationsdel bestående af gulvafløbsskål med tilhørende karm, rist og lugtlukke (normalt en vandlås), der kan være udført som en enhed.

Gulvafløbsskål –  Gulvafløb uden indbygget lugtlukke. Anvendes normalt til at føre vand fra gulv til anden form for lugtlukke (P-S-Q eller lign. vandlås).

Gulvdræn –  Drænsystem til bortledning af tilstrømmende grundvand under gulv mod jord indenfor bygningsperiferien.

Gummi –  Et vulkaniseret elastomert materiale.

Hældning –  Tangens til en flades hældningsvinkel (retningsafvigelse fra vandret plan). Hældningen angives i procent (promille) eller som en brøk, hvis tæller i almindelighed er 1. Forholdet mellem en skrånings lodrette og vandrette mål. Hældningen angives i procent eller promille.

Hæmning –  Nedsat mikrobiel aktivitet ved virkning af giftstof. Ytrer sig som regel ved nedsat iltforbrug og kan derved måles.

Hepatitis –  Smitsom gulsot. Det er en farlig virussygdom, der angriber leveren. Smitten kan overføres med spildevand. Et af de første tegn på sygdommen er, at det hvide i øjnene farves gult. Sygdommen kan blive varig (kronisk).

Herbicid –  Plantebekæmpelsesmiddel.

Hovedafløbsledning –  Den del af afløbssystemet, som stikledningen tilsluttes, og som fører afløbsvandet til renseanlæg eller recipient (hovedkloakken).

Højden af et tætningselement –  En for et tætningselement fastsat dimension i kompressionsretningen. For et tætningselement med cirkulært tværsnit er højden lig diameteren. For andre tværsnitsformer specificeres højden af producenten.

Højvande –  Se opstemning.

Højvandslukke –  En anordning der skal sikre, at tilbagestrømning i en afløbsledning ikke skaber oversvømmelse i bebyggelser. Højvandslukket skal være udstyret med to af hinanden uafhængige kontraklapper og begge skal være virke automatisk – den ene skal desuden kunne fastholdes manuelt.

Humane affaldsprodukter (Bek. nr. 1448) –  Ved humane affaldsprodukter forstås fæces og urin.

Humus –  De vanskeligt omsættelige, mørke, organiske reststoffer, som findes i jordbunden og i vand, efter at de lettest nedbrydelige detritusdele er omsat til uorganiske forbindelser (mineraliserende)

.Husspildevand –  Spildevand, der kommer fra husholdninger. Man regner sædvanligvis med, at det har et BI5 på 300 mg/l.

Husspildevand (Bek. nr. 1448) –  Ved husspildevand forstås spildevand fra  husholdninger, herunder afløb fra vandklosetter.

Husspildevand (DS 432.3) –  Ved husspildevand forstås det fra almindelige husholdninger forekommende spildevand herunder afløb fra vandklosetter. Temperaturen på husspildevand kan diskontinuerligt (maksimalt 2 minutters varighed) nå op på 95 – 100 °C. Husspildevand kan påregnes at forekomme ved boliger, kontorer, alderdomshjem, hoteller, skoler, offentlige lokaler og lignende.

Husspildevand (DS 440) –  Spildevand fra afløbsinstallationer i almindelige husholdninger, eller spildevand som kan sidestilles hermed, hvad biologisk, kemisk, fysisk eller termisk forurening angår. Der skelnes i denne norm ikke mellem forskellige typer husspildevand.

Hydraulisk belastning –  Vandbelastning. Måles f.eks. i m³/døgn. Hydraulik betyder egentlig vandmekanik.

Hydrogeologi –  Læren om vandets forhold i jorden under planternes rodzone.

Hydrogeologisk –  Kortlægning af grundvandsforekomster.

Hygiejne –  Sundhedslære, renlighed.

Ikke-udskiftelige ledninger mv. –  I jord: Ledninger, der er svært tilgængelige for reparation, f.eks. under bygningskonstruktioner. I bygninger: Ledninger, der er svært tilgængelige for reparation, f.eks. i beton-, træ- eller murværkskonstruktioner.

Ilt –  Grundstof, der udgør ca. 21 % af den luft vi indånder. Den atmosfæriske ilt vil naturligt opløse sig i vand i en vis mængde. I 1 I vand kan der opløses 10 mg ilt ved ca. 14 ºC, mere ved lavere temperatur, mindre ved højere temperatur.

Iltsvind –  I recipienten vil den rest af organisk stof, som er i det udledte spildevand, lægge beslag på noget af recipientens (naturlige) iltindhold. Hvis dette forbrug sker hurtigere end geniltningen fra luften, opstår der iltsvind.

Immission –  De koncentrationer af forskellige stoffer, der er til stede i en recipient, forårsaget af en udledning (emission). Kan normalt betragtes som den koncentration, der ikke kan gøres mindre, da fortynding allerede har fundet sted.

Immunitet –  Modstandskraft over for sygdom. Kloakarbejderen opbygger efterhånden et aktivt immunforsvar, fordi han så ofte er udsat for påvirkninger, som kroppen beskytter sig imod.

Impermeabel –  Betegnelse om et lag, der er vandstandsende.

In situ –  På stedet.Indvendig diameter –  Den indvendige diameter er opgivet i fabrikantkatalog, VA-godkendelse eller lign. Det er den indvendige diameter, der anvendes ved dimensionering.

Infiltrationsvand –  Vand, der trænger ind gennem en afløbslednings vægge og samlinger. Udgør ofte 50 % af den mængde, der ender på et renseanlæg.

Insekticid –  Insektbekæmpelsesmiddel.

Installationsgenstand –  Brugsgenstand, apparat eller maskine, hvorfra der udledes spildevand.

Jordbygværk (DS 436) –  I denne norm f.eks. skråninger og dæmninger.

Jorddækning –  Den vertikale afstand fra terræn (overside af evt. vejbefæstelse) til et rørs overside.

Jorddækning (DS 475) –  Den korteste afstand mellem terræn (overside af evt. befæstelse) og ydersiden af en ledning (evt. førings- eller beskyttelsesrør).

Jordfortrængning –  Etablering af en ledning uden ledningsgrav på en sådan måde, at der skabes plads til ledningen, uden at den tilsvarende jord fjernes.

Jordlast –  Påvirkningen på et rør fra jorden (fylden) over og omkring røret.

Kapacitet, spildevandsanlæg (Bek. nr. 1448) –  Ved et spildevandsanlægs kapacitet  forstås den spildevandsmængde med indhold af forurenende stoffer  angivet i personækvivalenter (PE), der i henhold til en meddelt spildevandstilladelse omfattet af lovens kapitel 3, 4 eller 5 kan afledes fra en eller flere ejendomme inden for et fastlagt opland til anlægget.

Kapillarbrydende lag –  Et materialelag, der forhindrer kapillær vandtransport på grund af porestørrelsen i laget.

Kapillaritet –  Evne til opsugning af vand som følge af hårrørsvirkning.

Kapillær barriere –  Strømningshæmmende grænselag, f.eks. mellem to granulatlag med aftagende kapillaritet.

Kapillær stighøjde –  Opsugningshøjde for vand i et materiale.

Karakteristisk styrke –  Ved den karakteristiske styrke for betonrør efter DS 400 forstås 10 % fraktilen, dvs. den værdi under hvilken 10 % af prøvningsresultaterne vil befinde sig ved uendelig mange målinger.

Kædegravning –  Gravning med et sæt knive eller tænder monteret på en kæde eller et hjul, der under rotation presses fra jordoverfladen gennem jorden således, at der opstår en åben rende.

Kemisk fældning –  Her menes normalt fjernelse af fosfor med kemikalier, der danner uopløselige forforsalte. NB! Kvælstof kan ikke fjernes på samme måde.

Kemisk iltforbrug –  Foruden CaD (se dette) findes en metode med brug af kaliumpermanganat til bestemmelse af kemisk iltforbrug. Den er simplere end CaD, men ikke så pålidelig.

Kemisk rensning –  Rensningsmetode, som ofte anvendes i forbindelse med mekanisk-biologisk rensning for også at fjerne næringssaltet fosfat, som kun i ringe grad fjernes i biologiske processer (ca. 20 %). Processen kan foregå før, efter eller samtidigt med den biologiske rensning; kaldet henholdsvis forfældning eller direkte fældning (hvis biologisk udelades), efterfældning eller simultanfældning. Et kemikalium tilsættes spildevandet og danner uopløselige forbindelser med fosfatet. Derefter følger flokkulering og sedimentation eller flotation til at fjerne de uopløselige stoffer fra vandet. Fældning anvendes også i forbindelse med industrispildevand til fjernelse af f.eks. tungmetaller.

Kloakstikledning –  Betegnelsen for den del af forbindelsen mellem en ejendoms afløbsinstallation og hovedkloaksystemet, som er uden afgreninger. Stikledningen kan være opdelt i en privat del og en offentlig del.

Kloring –  Spildevandet kan tilsættes klor i desinfektionsøjemed. Man kan også bruge kloring til rene driftsformål, f.eks. rensning af en filteroverflade for svampe

.Koagulering –  Den proces som får stoffer på grænsen mellem opløst og partikelformet (kolloid tilstand) til at danne regulære partikler, evt. ved tilsætning af aluminium- og jernsalte. Koagulering må nærmest kaldes det første trin af en flokkulering, men der er ingen veldefineret forskel mellem de to begreber. Processen kan såvel ske frivilligt som den kan iværksættes.

Koblingsledning –  Ledning, der kun fører afløb fra en installationsgenstand eller et regnvandstilløb.

Kohæsionsjord –  Jord, hvis egenskaber præges af sammenhæng mellem partiklerne (ler, silt mv.).

Kolloid –  Alm. tilstandsform for en del af det organiske stof i spildevand. Se iøvrigt ‘koagulering’ og ‘flokkulering’.

Kompression –  Den procentuelle reduktion i højden af tætningselementet i den færdige kompressionssamling i forhold til basishøjden af det udeformerede strakte tætningselement, når dette tænkes placeret i sin endelige position i en samling med basismål.

Kompressionssamling –  En tæt og fleksibel forbindelse mellem rør, som er opbygget af et sæt overflader, imellem hvilke et tætningselement er bibragt en deformation med henblik på at yde et tætningstryk.

Koncentration –  Angivelse af en stofmængde pr. rumfangsenhed eller pr. vægtenhed af en grundsubstans, f.eks. mg opløst ilt pr. l vand eller g kviksølv pr. kg slamtørstof.

Konsolideringsmodul –  Konsolideringsmodulen for omkringfyldningen bestemmes af K = σ/ε, hvor ε er tøjningen ved konsolidering fra spændingen nul til spændingen σ, som målt på primærgrenen i et sædvanligt konsolideringsforsøg.

Konstruktion –  I denne norm f.eks. bygninger, tunneler, fjernvarmekanaler, støttemure og broer.

Kornstørrelse –  En karakteristisk dimension for en partikel bestemt ved sigtning eller sedimentation.

Kortlægning –  Omfatter kortlægning af vandførende og vandstandsende lag, grundvandsspejlets højdeforhold, de vandførende lags ledningsevne, grundvandets kemiske forhold m.v.

Kraftoverføringselement –  Et element, som placeres i en samling på en sådan måde, at tværaksiale kræfter ikke overføres fra rør til rør ved direkte kontakt. Et kraftoverføringselement kan udformes som en del af et tætningselement, evt. med afvigende materialeegenskaber.

Kuldioxid –  På dansk kultveilte eller ‘kulsyre’. Et vigtigt stof i naturens kredsløb. Dannes ved nedbrydning af alt organisk stof og behøves til gengæld ved opbygning af al plantevækst.

Kulhydrat –  Sukkerstof. Det lettest omsættelige af hovednæringsmidlerne. Nedbrydes alene til kuldioxid og vand.

Kulstofkilde –  Kulstof er nødvendigt for opbygning af levende celler og kan bruges som mål for størrelsen af en næringskilde.

Kvalitativ –  Angivelse udtrykt med værdiladede ord, f.eks. næringsfattig/ næringsrig, lavtbelastet/højtbelastet, god/dårlig. Bag en kvalitativ vurdering bør ligge en kvantitativ.

Kvantitativ –  Angivelse udtrykt med tal.

Kvælstoffjernelse –  Se ‘denitrifikation’.

Lagdeling –  I naturlige vande – have, fjorde, søer og langsomt strømmende vandløb – er der mulighed for lagdeling. Denne opstår ved vægtfyldeforskelle i vandmasserne og kan være betinget af termiske eller kemiske forhold.

• Specielt for søer benyttes følgende inddeling
• Epilimnion – øverste lag
• Metalimnion – springlaget
• Hypolimnion – nederste lag

Lægningsdybde –  Den vertikale afstand fra terræn (overside af evt. vej befæstelse) til et rørs bundløb.

Lægningsdybde (DS 475) –  Den lodrette afstand fra terræn (overside af evt. befæstelse) til ledning. Afhængigt af sædvane for de forskellige slags ledninger angives dybder til overside af ledning (f.eks. vandledning), til bundløb i ledning (f.eks. afløbsledning) eller til underside af ledning (f.eks. fjernvarmeledning).

Ledning –  Kabel eller rørledning.

Ledning, liggende –  Ledning med 1000 ‰ (45°) eller mindre ledningsfald.

Ledning, stående –  Ledning med mere end 1000 ‰ (45°) ledningsfald.

Ledningsanlæg –  Ledning eller samhørende ledninger, evt. med beskyttelseskonstruktion.

Ledningsfald –  Højdeforskellen mellem to punkter på en ledning, fordelt ligeligt ud på den vandrette afstand mellem de to punkter. (Forholdet mellem en ledningsstræknings lodrette og vandrette projektion.)

Ledningsgrav –  Udgravning for ledningsanlæg i jord.

Ledningszone –  Den zone omkring en ledning, hvor krav til materialer og komprimering især bestemmes af hensynet til ledningen, under og efter udførelsen.

Limnologi –  Læren om søer. Ordet er udvidet til at omfatte alle ferske vande.

Løbende kontrol –  Kontrol af alle forudsætninger, arbejdsoperationer og materialer, tilførte som stedlige, hvormed et ledningsanlæg (f.eks. drænsystem) opbygges. Løbende kontrolmålinger af jordbundsforhold, tilfyldningsmaterialer og udførelse af arbejdet kan dog erstattes (delvist) af målinger på prøvestrækninger efterfulgt af løbende kontrol af de herved fastlagte arbejdsrutiner.

Luftningstank –  Den beholder, hvor den aktiverede slamproces foregår under kunstig beluftning. Kan anvendes i kombination med eller i stedet for et biologisk filter.

Lugtlukke –  En anordning der sikrer, at lugten fra kloaksystemet ikke trænger ud i omgivelserne. Som lugtlukke anvendes normalt en vandlås.

Målebygværk –  Indretning til måling af vandføring. Findes i flere udformninger, f.eks. måleoverfald og målerende. Som regel registreres en højdeforskel, der via en formel omregnes til l/s eller m³/time.

Mekanisk biologisk rensning –  Spildevandet ledes gennem mekanisk rist og sandfang til primær sedimentation. Derefter ledes det til biologisk filter eller aktiv slamanlæg, og så til sekundær sedimentation. Slammet behandles for sig. Nogle anlæg kan have forluftning før sedimentation.

Mekanisk rensning –  Fjernelse af flydende og opslemmede genstande og partikler fra spildevandet ved sining (rist), sedimentation (bundfældning) eller flotation.

Mekanisk rensningsanlæg –  Anlæg, i hvilket der foregår en udskillelse baseret på forskel i densitet (udskillelse af bundfældelige stoffer og flydestoffer). I anlægget underkastes det tilledte vand en sådan behandling, at det kan bortledes ved nedsivning. Endvidere sker der en opbevaring og delvis nedbrydning af tilbageholdt stof indtil tømning af tanken. Tidligere anvendte betegnelser for mekaniske rensningsanlæg for husspildevand er f.eks. septiktank og emscherbrønd.

Methan –  Brændbar luftart, der dannes i bl.a. en rådnetank ved slammets (anaerobe) gæring. Er den simpleste af kulbrinterne. Har formlen CH₄.

Mikroorganismer –  Betegnelse for alle de organismer, der er så små, at de vanskeligt kan ses med det blotte øje, men må betragtes i mikroskop. Det drejer sig om de fleste bakterier, mange svampe, alger, encellede dyr (protozoer) samt en række flercellede dyr.

Miljø –  Omgivelser. Kommer af fransk, miljø, der direkte oversat betyder ”midt i stedet.”

Milligram pr liter, mg/l –  Almindelig koncentrationsangivelse. I fortyndede vandige opløsninger er 1 mg/l = 1 ppm, parts per million.

Mineralisering –  Omdannelse af organisk stof til uorganiske forbindelser. Man går fra dyre- og planteriget til mineralriget.

Multirør –  Bundt af rør, der leveres som flere mindre rør sammenholdt af bestandigt materiale.

Myndighed –  Ved myndighed forstås den stedlige kommunalbestyrelse (i praksis er det teknisk forvaltning).

Næringssalte –  Uorganiske stoffer (plantenæringsstoffer eller gødningsstoffer), som er nødvendige for planters vækst, f.eks. fosfor og kvælstofforbindelser.

Nedgangsbrønd –  Rense- og inspektionsbrønd med adgang for personer til bundløb og de tilsluttede ledninger.

Nedgangsbrønd –  Rense- og inspektionsbrønd med adgang for personer til bundløb og de tilsluttede ledninger (i offentlige og erhvervsarealer kræves der normalt en diameter på 1,25 m i en nedgangsbrønd).

Nedløbsbrønd –  Brønd, der modtager regnvand gennem rist og / eller tilsluttet ledning. En nedløbsbrønd er forsynet med sandfang og eventuelt med vandlås.

Nedpløjning –  Etablering af ledning i jord med en bugseret eller selvkørende ledningsplov, hvis skær ved passage gennem jorden efterlader en eller flere ledninger og evt. advarselsbånd eller afdækning.

Nedsivning –  Afledning af spildevand til undergrunden (jorden), hvor spildevandet langsomt gennemsiver de forskellige jordlag. Enten når det grundvandet eller også trænger det ud til vandløb, søer eller havet. Af hensyn til beskyttelse af grundvandet, skal man søge tilladelse til nedsivning af husspildevand gennem sivedræn, eller af overfladevand gennem faskiner. Grundvand dannes af nedbør, der er nedsivet gennem jordlag.

Nedsivningsanlæg –  Anlæg, fra hvilket det tilledte vand fra det mekaniske rensningsanlæg afledes til jorden.

Nedsivningsareal –  Det areal under sivedræn, omkringfyldningsmateriale og faskine, hvorfra nedsivning foregår.

Nitrat –  Kemisk formel: NO₃-. Kvælstofforbindelse; kan dannes ved oxidation af ammoniak eller ammonium. Nitrat er et næringssalt, der kan være en begrænsende faktor for algevækst.

Nitrifikation –  Omdannelse af ammoniak til plantenæringsstoffet nitrat ved hjælp af bakterier, ”nitritbakterier” og ”nitratbakterier”. Processen foregår i to trin, og kræver god ilttilførsel: 1: ”Nitrit-bakterier” ilter ammoniak (NH₃) til nitrit (NO₂-). 2: ”Nitrat-bakterier” ilter nitrit (NO₂-) til nitrat (NO₃-).

Nitrit –  Kvælstofforbindelse, kemisk formel: NO₂. Udgør et mellemled i nitrifikationsprocessen.

Nominel indvendig / udvendig diameter –  Handelsmæssig betegnelse for størrelsen af et rør eller formstykke efter angivelse i et standardblad, et fabrikantkatalog eller lignende, f.eks. 110 mm PVC, som har en dimension på ca. 103 mm. De 110 mm er den nominelle diameter, og de 103 mm er dimensionen.

Offentlig kontrol –  Kontrol af et arbejde eller en leverance foretaget af en kontrolinstans, som er etableret i overensstemmelse med DIF’s Standardvedtægt for frivillige kontrolordninger eller en tilsvarende kontrolinstans, eksempelvis Betonvarekontrollen.

Okker –  Den røde okker kommer fra stoffet pyrit, der er i jordbunden. Pyrit er en kemisk forbindelse af jern og svovl. Pyritten kan ligge uforandret i jorden, hvis ilten er lukket ude, for eksempel i en våd eng. Kommer der ilt til pyritten, skilles svovlet og jernet. Det sker, når grundvandsstanden synker, for eksempel når åen uddybes, og engen drænes. Svovlet skyller ud mod vandløbet som fortyndet svovlsyre, og jernet følger med i en form, der kaldes ferrojern. Jernet holdes opløst, så længe vandet er surt. Det er en af grundene til, at okkerforureningen er værst i de dele af Vestjylland, der ikke var dækket af is under sidste istid. Her er jorden nemlig fattig på kalk, der kan neutralisere det sure vand. Når det sure vand neutraliseres og fortyndes på vej gennem engjorden og vandløbet, forbinder det giftige, opløste jern sig med ilt opløst i vandet og bliver til den røde okker.

Omgivelserne –  De materialer, intakte og tilbagefyldte, fra hvilke grundvandet afledes til filterelementet.

Omkringfyldning –  Fyldning omkring rør og indtil mindst 0,10 m over røroverside.

Omkringfyldningsmateriale –  Stenmateriale omkring sivedræn.

Opblødt bund / jord –  Underbund eller jord, der som følge af anlægsaktiviteter har ringe bæreevne-, sætnings- eller stabilitetsegenskaber.

Opløst ilt –  Den mængde ilt, som er til stede i opløsning i vand. Opløseligheden er temperaturafhængig, således at der ved temperaturformindskelse kan opløses yderligere ilt. Ved 14 ºC og normal barometerstand kan der opløses 10 mg ilt pr. l vand.

Oplukning –  Fjernelse af det øverste lag i et befæstet eller ubefæstet areal.

Oplukningsbredde –  Bredden af en ledningsgrav målt i niveau med oversiden af det omliggende areal.

Opsamlingskapacitet –  En udskillers opsamlingskapacitet er mængden af det stof, der skal udskilles, som udskilleren kan rumme.

Opstemning –  Er den hævning af vandstanden i afløbssystemet, der kan ske ved for store vandtilførsler, f.eks. ved store regnskyl eller for stort opland i forhold til ledningsdimension (kaldes også opstuvning eller højvande). Opstemning kan medføre utilsigtet oversvømmelse af f.eks. kældre gennem stikledningen.

Organisk stof –  Stof opbygget over kulstofkæder, og som indeholder energi, der frigøres ved nedbrydning, mineralisering. De organiske stoffer er byggestene i alle levende organismer. Nogle organiske stoffer nedbrydes let i jord og vand af de bakterier, der lever der, under aerobe såvel som anaerobe forhold. Andre nedbrydes vanskeligt eller slet ikke af naturens mikroorganismer. Let nedbrydelige organiske stoffer er f.eks. kulhydrater (sukkerstoffer), lipider (fedtstoffer) og proteiner (æggehvidestoffer). Blandt svært nedbrydelige er f.eks. detergenter (vaskemidler), biocider (desinfektionsmidler), pesticider (bl.a. skadedyrsbekæmpelsesmidler, organiske farvestoffer, mineralske olier, petrokemiske produkter, opløsningsmidler m.v.). Organisk stof indeholder desuden altid grundstofferne brint og ilt og ofte grundstofferne kvælstof, fosfor og svovl.

Overfaldsbygværk –  Mekanisk indretning til måling af strømmende vandmængder.

Overfladelag –  Øverste lag i et ubefæstet areal.

Overfladevand (DS 432.3) –  Fællesbetegnelse for regnvand og andet mindre forurenet afløbsvand, som tilføres fra terræn- eller bygningsoverflader. I normen skelnes ikke mellem overfladevand og regnvand, idet begge dele betegnes regnvand.

Overfladevand (DS 436) –  Vand, som ikke er trængt ned i jorden.

Overfladevand (DS 440) –  Fællesbetegnelse for regnvand og andet forurenet vand, som tilføres fra terræn og bygningsoverflader.

Overskudsslam –  Den del af slammet, som må fjernes for at opretholde en konstant mængde slamkultur.

Oversvømmelse –  Se opstemning.

Oxidation –  Iltning.

Oxygen –  Ilt.

Parameter –  Variabel målestørrelse. Kan såvel bruges om størrelse, man selv kan styre, f. eks. opløst ilt i en beluftningstank, som om størrelser, men ikke har indflydelse på, f.eks. bundfældeligt stof i det rå spildevand.

Parasitter –  Snyltere, f.eks. bændelorm.

Patogen –  Sygdomsfremkaldende. Patogene bakterier: Bakterier med evne til at fremkalde sygdomme.

PCB –  Polyklorerede bifenyler. Svært nedbrydeligt organisk stof, der anvendes som fungicid, dvs. svampebekæmpelsesmiddel f eks i maling.

Perkolat –  Det vand, en losseplads, et slambed, et slagge- eller et kemikalie-affaldsdepot afgiver gennem dræn eller bund. Vandet stammer fra regnvand og fugtighed i materialet. Ved nedsivningen gennem materialet kan vandet optage stoffer herfra, og perkolat er derfor ofte stærkt forurenet. Vand, der løber ud fra bunden af losseplads. Som regel er det ret belastet med stof.

Perkulationstid –  Den tid, det tager en væske at sive gennem jordlagene ned til et grundvandsreservoir.

Permeabel –  Gennemtrængelig.

Permeabilitet –  Et materiales gennemtrængelighed for vand.

Permeabilitetskoefficient (hydraulisk ledningsevne) –  En talmæssig størrelse for materialets permeabilitet ved en given temperatur. Størrelsen angives for vand oftest gennem vandmættet materiale.

Personækvivalent –  Belastningstal svarende til den vand- og forureningsmængde, som kan påregnes fra en fastboende person i helårsbolig. Den mængde forurening, der svarer til den én person bidrager med. En personækvivalent (forkortet PE) regnes f.eks. svarende til:

• BI5 = 60 g O₂ pr. døgn
• Fosfor = 4 g fosfor pr. døgn
• Kvælstof = 12 g kvælstof pr. døgn

Benyttes vandforbrug, regnes med et døgnforbrug på 200 liter pr. person.

Personækvivalent (Bek. nr. 1448) –  Ved 1 personækvivalent (PE) forstås i  denne bekendtgørelse 21,9 kg organisk stof/år målt som det  biokemiske iltforbrug (BI5), 4,4 kg total kvælstof/år  eller 1,0 kg total fosfor/år.

Pesticider –  Kemikalier til bekæmpelse af plantesygdomme, ukrudt, insekter, svampe m.m.

pH –  Mål for en opløsnings surhedsgrad. Tallet angiver den negative logaritme til brintkoncentrationen. En neutral opløsning har et pH på 7. En sur har et pH under 7. En basisk har et pH over 7.

Plankton –  Små organismer – dyr eller planter – som frit driver omkring i vandet.

Polymer –  Dette er en samlebetegnelse for en række plastikstoffer, som bruges mere og mere på rensningsanlæg. For at afvande slam, hvad enten der bruges kammerfilterpresser, sibåndspresser eller centrifuger, er det oftest nødvendigt at tilsætte et hjælpemiddel. Det kan være polymer.

ppm –  Parts per million, dele pr. million, f.eks. cm³/m³. Koncentrationsangivelse.

Primær forurening –  Forurening af recipienter ved direkte udledning af organisk (bionedbrydeligt) stof.

Primært grundvandsspejl –  Det nederste og egentlige sammenhængende grundvandsmagasins vandspejl.

Primært slam (råslam) –  Ubehandlet slam. Er energirigt i modsætning til biologisk slam, (se dette).

Primærveje –  Veje, som forbinder bydelene med hinanden og med bycenteret. Vejene giver endvidere tilslutning til landets fjernveje.

Protein –  Æggehvidestof. Organisk stof, der foruden de sædvanlige – kulstof, ilt og brint – også indeholder kvælstof og svovl.

Protozo –  Dyr, der kun består af én celle (f.eks. klokkedyr, amøber). De forekommer i spildevand og kan stamme fra dyrs eller fra menneskers afføring. Protozoer fra dyrs afføring skyller ned i kloaknettet fra gader og veje. Protozoer er koncentreret op i slammet, og de kan være en trussel mod helbredet, især ved indånding af støv fra tørret slam.

Prøveudtagningsbrønd –  Brønd til måling og udtagning af vandprøver. Anbringes normalt efter en udskiller.

Pumpeanlæg –  Anlæg til bortpumpning af afløbsvand. Anlægget består normalt af en eller flere pumper anbragt i en pumpebrønd eller opsamlingsbrønd.

Pumpebrønd –  Anlæg til bortpumpning af afløbsvand. Anlægget består normalt af en eller flere pumper anbragt i en opsamlingsbeholder eller –brønd.

Rådnetank –  Beholder, hvori der foregår biologisk nedbrydning af slam under anaerobe forhold, det kan ske enten i et særskilt rådnerum under bundfældningstanken (Emschertank) eller i separat rådnetank.

Radon –  Radon er en luftart, der dannes af det radioaktive, faste stof radium, der findes overalt i jorden i stærkt varierende mængder. Radon er radioaktiv, dvs. den udsender radioaktiv stråling, samtidig med at der dannes andre radioaktive stoffer, de såkaldte radondøtre. Radioaktiv stråling kan beskadige levende celler (lungekræft). Koncentrationen er størst i det østlige Danmark.

Recipient –  Modtager, f.eks. vandområde, vandløb, sø, hav, som modtager renset eller urenset spildevand (latin: recapio = tager tilbage, modtager). Kan også benyttes, hvor der f.eks. tales om luftrecipient – modtager for skorstenenes affaldsprodukter.

Recipient –  Betegnelse for det element, som afløbsvandet afledes til dvs. vandløb, søer havet eller jorden. En hovedkloak er således ikke en recipient.Recipient (DS 440) –  Betegnelse for det økologiske element, som modtager tilledt vand fra det mekaniske rensningsanlæg.

Regnvand –  Er vand fra nedbør, som ikke er trængt ned i jorden, men som afledes direkte fra tage, terræn mv. (se også overfladevand).

Regnvandsanlæg –  Anlæg til genbrug af regnvand til tøjvask og wc-skyl i boliger, kontorer mv.

Regnvandstank –  Tank til opsamling af regnvand til brug til tøjvask og wc-skyl i boliger mv. Det tilledte regnvand skal, før det opsamles i tanken, renses for organisk stof.

Relativ vanddybde –  For en liggende ledning er den relative vanddybde defineret som højden fra bundløb til vandspejl divideret med den indvendige diameter (y :di).

Rense- og inspektionsbrønd –  Brønd til indføring af rense- og kontroludstyr, f.eks. spuleredskaber og tv-inspektionsudstyr, i de ledninger der er tilsluttet brønden.

Renseadgang –  Er en adgangsmulighed til en afløbsinstallations indre. Den kan anvendes til indføring af renseværktøj eller rensemidler.

Rensningsanlæg –  Bygningsværker, hvor der sker en reduktion af spildevandets forurenende indhold. Der skelnes imellem:

• 1-trins rensning: Mekanisk adskillelse af bundfældelige stoffer og grovere partikler.
• 2-trins rensning: Mekanisk rensning + biologisk rensning til reduktion af organisk materiale.
• 3-trins rensning: Mekanisk rensning + biologisk rensning + kemisk fældning af fosfater.
• 4-trins rensning: Mekanisk rensning + biologisk rensning + kemisk fældning + fjernelse af kvælstofforbindelser og/eller fjernelse af tungmetaller.

De fire rensningstrin kan desuden kombineres på forskellig måde.

Repræsentativ kontrol –  Kontrol, hvis hyppighed og omfang – blandt andet under hensyn til et arbejdes hidtidige forløb og eventuelle ændringer i udførelsesforholdene – vælges sådan, at arbejdet som helhed kan anses for at være af samme kvalitet som det kontrollerede. Repræsentative kontrolmålinger af materialer og udførelse af arbejdet kan helt eller delvis erstattes af målinger på prøvestrækninger efterfulgt af repræsentativ kontrol af de herved fastlagte arbejdsrutiner.

Respiration –  Betyder: Ånding. Bruges om aktiviteten i et biologisk renseanlæg.

Retningsændring (alfa) –  Vinklen (alfa) mellem ledningsretningen før og efter retningsændringen.

Ristebygværk –  Ristesystem, der tilbageholder grove dele, som er transporteret med spildevandet.

Rodzoneanlæg –  Lavteknologisk renseanlæg, hvori spildevandet lades gennem et jordlegeme, beplantet med bestemte vådbundsplanter. Disses jordstængler og rødder danner et miljø for mikroorganismer, hvori både aerobe, anoxiske og anaerobe processer finder sted, foruden at jordlegemet muliggør ionbytning, absorption og adsorption.

Rotter –  Der findes to slags rotter, den sorte rotte og den brune rotte, hvor den brune er den mest almindelige. En voksen rotte er ca. 45 cm lang og vejer ca. 250-300 gram. Under gunstige forhold kan 1 rotte blive til ca. 800 rotter på et år. Rotter er et stort skadedyr og kan være smittebærer af flere sygdomme, bl.a. Weills syge, der overføres via rottens urin. Se evt. mere om rotter.

Rullesamling –  En kompressionssamling, hvor tætningsringen bliver anbragt på rørets spidsende og ruller under samtidig deformation til sin endelige position, når rørene samles.

Samleledning –  Ledning som fører afløb fra mere end en installationsgenstand eller mere end et regnvandstilløb.

Samletank –  Betegnelse for tank eller beholder, der anvendes til opsamling af spildevand gennem en periode. Samletanke kan anvendes i områder, der ikke er kloakerede, og hvor der ikke gives tilladelse til nedsivning af spildevandet i jorden. Eventuelt kan flere husstande være fælles om en samletank. Med passende mellemrum skal samletanken tømmes af en slamsuger, som bringer spildevandet til et rensningsanlæg. Man skal søge særlig tilladelse til at etablere samletank.

Samletank (Bek. nr. 501) –  Ved samletanke til spildevand m.v. forstås  tætte beholdere, der enten er typegodkendt eller der kan godkendes til  opbevaring af spildevand m.v. af tilladelsesmyndigheden.

Samling –  De dele af to samlede rør med mellemliggende tætningselement, som danner en hydraulisk tæt forbindelse mellem rørene. En samling er normalt, opbygget af en muffe (fals) og en spidsende med et tætningselement eventuelt suppleret med et kraftoverføringselement.

Sandfang –  Anlæg i forbindelse med de fleste rensningsanlæg, hvori man tilbageholder sand, partikler større end 0,15 mm. Vandets strømningshastighed holdes tæt på 0,3 m/sek., hvorved sandet synker til bunds, mens det lettere organiske slam forbliver svævende, eventuelt ved hjælp af beluftning.

Sandfilter –  Et filter til vandrensning opbygget af sand med forskellige kornstørrelser. Anvendes især til drikkevandsrensning, men kan også benyttes til rensning af spildevand.

Sanitetsgenstand –  Installationsgenstand til brug ved personlig hygiejne, vask, madlavning m.v., f.eks. wc, håndvask, køkkenvask, brusebad m.v.

Saprobiesystem –  Den biologiske beskrivelse af vandløbsforureningsgraderne 1-4.

1. Oligosaprob: praktisk taget uforurenet
2. β-mesosaprob: ret svagt forurenet
3. α-mesosaprob: ret stærkt forurenet
4. Polysaprob: overordentlig stærkt forurenet

Der regnes også med mellemstadier: For de fleste danske vandløb kræves en kvalitet ikke ringere end forureningsgrad 2-3.

Særbidrag –  Høj forurening medfører, at udlederen pålignes et ekstra bidrag til rensning, beregnet af forureningens størrelse.

Sætninger –  Viser sig ved at jorden synker, eller ved at der opstår huller eller fordybninger over kloakken.

Sedimentation –  Partikeludskillelse fra en væske under tyngdekraftens indvirkning, med andre ord bundfældning.

Sekundær forurening –  Betegnelse for den algemasse, der kan opbygges på grundlag af de med spildevand udledte næringssalte.

Sekundært grundvandsspejl –  Et begrænset grundvandsmagasins vandspejl

Selvforbrænding –  Til en vis grad fortærer mikroorganismer hinanden. Jo større slamalder, jo større selvforbrænding.

Selvrensning –  Naturlige processer af biologisk, kemisk og fysisk art, der bidrager til at nedbryde eller fjerne forureninger i vand.

Selvrensningsevne –  En afløbsstrøms evne til at medrive faste partikler, som ellers ville blive udskilt i ledningen.

Separatsystem –  Kloakeringsprincip, hvor spildevand og regnvand føres i hvert sit ledningssystem. Afløbssystem der afleder spildevand i en ledning, og regn- og drænvand gennem en anden ledning (tostrenget system).

Septik –  Kommer fra det græske ord ”septikos”, der betyder rådden eller at rådne.

Septiktank –  Lille rensningsanlæg, hvor der sker en anaerob nedbrydning af organisk stof. Afløbsvand fra septiktank er ikke rent. Det afledes til sivedræn (i gamle anlæg til sivedræn). Ved nedsivningen i jorden sørger jordens bakterier for en vis videre nedbrydning af det organiske materiale i afløbsvandet. Slam bundfældes i tanken og skal 1–2 gange årligt suges væk.

Sigtdybde –  Den dybde, hvor en cirkulær, hvidmalet skive bliver usynlig ved nedsænkning i en vandmasse. Sigtdybden er således et udtryk for bl.a. algekoncentrationen.

Sivedræn –  Rør, der fordeler det tilledte vand fra det mekaniske rensningsanlæg til nedsivning i jorden.

Skyllevandsmængde –  Den vandmængde der tilføres et afløbssystem fra cisterne eller skylleventil ved udskylning fra wc, urinal eller lign. sanitetsgenstand.

Slam –  Se råslam og aktiveret slam.

Slam-volumen-indeks, SVl –  forholdet mellem slammets vådrumfang efter 30 min bundfældning og dets tørstofvægt. Siger noget om bundfældningsegenskaberne. Udregnes som ml slam/l: mg slam/l.

Slamstabilisering –  Slam fra mekanisk, biologisk og kemisk rensning kan stabiliseres ved udrådning eller slamluftning for at hindre ‘forrådnelse’ og dermed lugtgener. Stabiliseret slam, som altså er næsten helt mineraliseret, kan efter en pasteurisering anvendes som komposteringsmiddel.

Spidsglasprøve –  Prøve til bestemmelse af indholdet af bundfældelige stoffer i vand. Har især interesse ved driftskontrol af biologiske renseanlæg. Måles i et kræmmerhus formet 1 l glas.

Spildevand –  Er afløbsvand som er biologisk, kemisk, termisk eller fysisk forurenet. Spildevand kan ikke henregnes under kategorierne regnvand og drænvand.

Spildevand (Bek. nr. 1448) –  Ved spildevand forstås alt vand, der  afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt  befæstede arealer.

Spildevandsanlæg (Bek. nr. 1448) –  Ved et spildevandsanlæg forstås  såvel åbne som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener  til afledning og/eller behandling af spildevand m.v. i forbindelse med  udledning til vandløb, søer eller havet, afledning til jorden  eller anden form for bortskaffelse.

Spildevandsanlæg, offentlige (Bek. nr. 1448) –  Ved offentlige spildevandsanlæg  forstås spildevandsanlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser  har ansvaret for anlæggets drift og/eller vedligeholdelse.

Spildevandsanlæg, private (Bek. nr. 1448) –  Ved private spildevandsanlæg forstås  de spildevandsanlæg, der ikke er omfattet af stk. 9.  Spildevandsanlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter § 7a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse  nr. 923 af 5. december 1997, er dog private, selvom de drives og  vedligeholdes af kommunalbestyrelsen på grundejerens vegne.

Spildevandsanlægs kapacitet (Bek. nr. 1448) –  Ved et spildevandsanlægs kapacitet  forstås den spildevandsmængde med indhold af forurenende stoffer  angivet i personækvivalenter (PE), der i henhold til en meddelt  spildevandstilladelse omfattet af lovens kapitel 3, 4 eller 5 kan afledes fra  en eller flere ejendomme inden for et fastlagt opland til anlægget.

Springlag –  Vandlag mellem to vand masser med forskellige kemiske eller fysiske egenskaber (f.eks. iltindhold, temperatur, vægtfylde). Findes i søer i sommerhalvåret.

Spulebrønd –  Har samme funktion som en nedgangsbrønd. En spulebrønd har dog mindre diameter, og personer kan ikke gå ned i brønden.

Stående ledning uden liggende del –  Er en ledning med et ledningsfald større end 1000 ‰, og som kun har korte (mindre end 0,3 m) indskudte liggende dele.

Stikledning –  Den ledning der forbinder afløbsinstallationen med hovedkloakken. Stikledningen starter ved første afgrening på grunden og er normalt opdelt i en privat og en offentlig del, adskilt af grundgrænsen.

Stikprøvevis kontrol –  Kontrol, hvis hyppighed og omfang er begrænset. Kvaliteten af de kontrollerede dele af et arbejde kan derfor ikke med sikkerhed tages som et udtryk for kvaliteten af arbejdet som helhed. Konstateres for dårlig kvalitet, skal kontrolhyppigheden øges for det pågældende kontrolområde

Stiv samling –  Samling som ikke er fleksibel (se fleksibel samling).

Stive rør –  Rør, hvis stivhed SR er væsentlig større end omkringfyldningsmaterialets konsolideringsmodul

Støttelag –  Gruslag, som danner understøtning for udvendigt cirkulære rør.

Støttelag (DS 475) –  Gruslag, som giver støtte på siderne af et rør.

Strækprocent –  Den procentuelle forlængelse, som et tætningselement er bibragt, når det er placeret i sin endelige position i en samling mellem rør med basismål.

Svovlbrinte –  Svovlbrinte (hydrogensulfid) er en farveløs, meget giftig gas med en lugt, som minder om rådne æg. I høje koncentrationer kan den forårsage hurtig bevidstløshed og død. Ved koncentrationer over 150 ppm sløves lugtesansen, og lugten fungerer da ikke længere som advarselstegn. Svovlbrinte kan forekomme i spildevand med højt indhold af biologisk materiale (enzym- og antibiotikaproduktion, slagterier og mejerier). Dannes under anaerobe forhold. Fører også til tæring af kloakrør.

Tag- og overfladevand (Bek. nr. 1448) –  Ved tag- og overfladevand forstås regnvand  fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder  jernbaner. Tag- og overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer end  hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med  afstrømning fra sådanne arealer eller have en væsentlig  anden sammensætning.

Tæppedræn –  Sammenhængende, horisontalt drænlag af granulater, måtter eller plader.

Tætningselement –  Et element af elastomert materiale – udformet som en ring – med deklarerede dimensioner og egenskaber.

Tætningskraft –  Den kraft, som optræder ved et tætningselements deformation, divideret med den til kraften svarende tætningslængde.

Tætningsring –  Se tætningselement.

Tætningstryk –  Den kraft, som optræder ved et tætningselements deformation, divideret med den til kraften svarende tætningsflade.

Teknik, bedste tilgængelige (Bek. nr. 1448) –  Ved bedste, tilgængelige teknik forstås den teknik, som er teknisk gennemførlig og økonomisk opnåelig for den pågældende  virksomhedstype.

Terrændræn –  Drænsystem under veje og pladser og i og omkring jordbygværker til bortledning af tilstrømmende grundvand og nedsivende vand fra overfladen.

Tilfyldning –  Opfyldning af ledningsgrav fra overkant af omkringfyldning til terræn (overside af evt. vejbefæstelse).

Tilløbssystemet –  Afløbsinstallationen incl. afløbsledninger i jord frem til det mekaniske rensningsanlæg.

Tilslutningsledning –  Er en ledning der fører afløb fra sanitetsgenstand til lugtlukke, f.eks. ledning fra badekar til gulvafløb. Ledningen kan føre afløb fra flere installationsgenstande.

Tilslutningsvinkelα –  Vinklen (α) mellem tilsluttet ledning og den ledning, den tilsluttes.

TOD –  Engelsk udtryk (Total Oxygen Demand) for spildevandets indhold af organisk stof. Når der måles for TOD får man også bestemt indholdet af organisk stof, der ikke nedbrydes i naturen, og som derfor ikke belaster ved at skabe iltsvind.

Toxid –  Gift. Toxisk: Giftig.

Tør ledning –  Ledning i jord, der fører regnvand til nedløbsbrønd. Normalt kendetegnet ved lille jorddækning (min. 0,3 m). Ledningen kan være fælles for flere regnvandstilløb.

Tørstof –  Den mængde stof, som bliver tilbage efter inddampning af en vand- eller slam prøve ved 103 °C. Anvendes sammen med bestemmelse af glødetab og gløderest. Tørstof = glødetab + gløderest. Glødetabet er væsentligt organisk stof, gløderesten væsentligt uorganisk stof.

Tracé –  Linie, der angiver midten af et langt anlæg, som f.eks. en ledning, i plan og om ønsket også vertikalt.

Trafiklast –  Den største vertikale påvirkning på et rør fra en bevægelig last, der består af koncentrerede belastninger og virker på terrænet.

Transportat –  Stof eller energi, som transporteres i en ledning.

Trixtank –  Egentlig bare en større septiktank. Dog som regel udstyret med rist, der opfanger grove dele, der ellers vil give tilstopning, og med sandfang, der tilbageholder jord og sand, som ellers forstyrrer nedbrydningen i trixtanken og kan bage sammen med slammet. Trixtanke betjener lidt større områder, især på landet. De fleste danske trixtanke er stærkt overbelastede og fungerer derfor dårligt. Tilløbet er som regel forsynet med overfaldsbygværk, så større regnmængder ledes uden om tanken.

Trykledninger –  Ledninger, hvor transporten sker ved tryk eller under vacuum.

Tungmetaller –  Metaller som cadmium, chrom, nikkel, kobolt, kviksølv og kobber. Små koncentrationer af disse stoffer har giftvirkning over for mikroorganismer.

Tværaksial forskydning –  En forskydning i en samling vinkelret på de samlede rørs længdeakser forårsaget af varierende sætninger langs rørenes understøtning.

Tværaksialkraft –  En kraft, som forårsager en tværaksialforskydning.

Ubefæstet areal –  Areal uden bærelag.

Udjævningslag –  Lag, som etableres i bunden af en ledningsgrav (evt. på grundforstærkning) inden lægning af ledning.

Udluftet ledning –  Afløbsledning nedenfor en udluftning.

Udluftning –  En anordning der sikrer tilførsel af luft til udluftningsledning. En udluftning kan f.eks. være en åbning til det fri, en nedgangsbrønd, en vakuumventil eller en rense- og inspektionsbrønd.

Udluftningsledning –  Ledning, der tilfører luft udefra til afløbsledninger. Ledningen fører ikke afløbsvand.

Udluftningspunkt –  Punkt hvor en ikke-udluftet ledning tilsluttes en udluftet ledning eller en nedgangsbrønd eller rense- og inspektionsbrønd.

Udrådning –  Stabilisering af organisk slam under medvirken af ikke-iltforbrugende mikroorganismer – altså en anaerob proces.

Udskiftelige ledninger mv. –  Ledninger der er tilgængelige for reparation efter opgravning, demontering af dækplade i installationskanal eller lign.

Uensformighedstal –  Mål for hældningen af et materiales kornkurve. Sædvanligvis anvendes uensformighedstallet U = d60:d10, hvor d60 og d10 betegner kornstørrelserne svarende til henholdsvis 60 % og 10 % gennemfald ved sigteanalyse.

Underboring –  Etablering af en ledning uden ledningsgrav på en sådan måde, at jorden fjernes i det volumen, som udfyldes af ledningen, subsidiært af et borerør.

Uorganisk stof –  Stof, der ikke indeholder kulstofforbindelser. Lidt upræcist: Stof, der stammer fra den døde natur.

Vaccination –  Ved en vaccination skaber man en immunitet, der gør den vaccinerede modstandsdygtig over for smitte fra bestemte bakterier og virus. Kloakarbejdere bør være vaccineret mod:

1. Polio (børnelammelse)
2. Stivkrampe (tetanus)

Det skal sikres, at stivkrampevaccinationen er aktiv – det kan tage 3–5 uger afhængig af, om der er blevet givet en grundvaccination. Man må ikke starte på arbejdet, før vaccinationen er aktiv.

Vakuumventil –  Ventil der åbner for luftindtag, hvis der er undertryk i ledningen

.Vandforurening –  En påvirkning af en vand masse, som ændrer dens fysiske, kemiske eller biologiske egenskaber i uønsket retning

.Vandkvalitet –  Sammenfattende udtryk for vandets indhold af stoffer, dets udseende, lugt og temperatur m.v. Beskrivelsen kan være ret omfattende

.Vandlås –  Lugtlukke hvor lukket tilvejebringes af vand. En vandlås’ dimension kan angives ved dimension på ind- og udløb samt vandlukkehøjden.

Vandvolumen –  Den del af det mekaniske rensningsanlægs volumen under afløbskoten, hvor partikler med densitet større end vands densitet bundfældes, og som ikke er reserveret til bundslam (bundslamvolumen) eller flydeslam (flydeslamvolumen).

Vægdræn –  Drænsystem af granulater, måtter eller plader placeret mod lodrette eller skrå udvendige konstruktionsflader til bortledning af til strømmende grundvand og nedsivende vand fra overfladen.

Vejbefæstelse –  Sideordnet betegnelse for befæstelse.

Vejbelægning –  Sideordnet betegnelse for belægning.

Vejsyn –  Besigtigelse og registrering af en vejoverflades tilstand.

Velgraderet (velgradueret) materiale –  Materiale med højt uensformighedstal, normalt større end 5.

Ventilationsledning –  Er en ledning, hvis hovedfunktion er at bortventilere skadelige gas- og luftarter fra hovedafløbsledningen og/eller dele af en afløbsinstallation.

Virus –  Samlet betegnelse for en del sygdomsfremkaldende parasitter, som kun kan formere sig ved at opholde sig i en levende celle. Virus er mindre end bakterier (fra ca. 1/100000 mm til 1/5000 mm i diameter).

Weill’s syge – En sygdom, der ligner influenza, men den kan få et farligt forløb, hvis ikke den behandles i tide. Sygdommen, også kaldet leptospirose ichtohæmorhagica, begynder pludseligt med kulderystelser, høj feber, kvalme, evt. opkastninger og i det hele taget en medtaget almen tilstand. Efter nogle dages forløb kan der yderligere udvikle sig gulsot og svigtende urinproduktion. Sygdommen er sjælden. Der er kun 2–3 tilfælde om året i Danmark. Den kan behandles med antibiotika. Det er vigtigt, at behandling sættes ind hurtigt, helst før 3. sygdomsdag.